Campingvogn- og trailerforsikring

Moderne campingvogne er ofte kostbare. Derfor skal de forsikres godt - både når de holder stiller og når de kører

Kasko på campingvogn 

Vores vognkasko dækker mange af de skader, der kan ske pludseligt og tilfældigt på din campingvogn. Det gælder fx skader fra brand, vand, storm, samt skader som følge af væltede eller nedstyrtende genstande og tyveri- og hærværksskader.

 

Desuden kan du tegne forsikring for vognens indbo. Indboforsikringen dækker det indbo, som hører til og fast befinder sig i campingvognen. Hvis du foretager større nyanskaffelser, skal du huske at få ændret forsikringssummen.

 

Derudover er der knyttet en redningsforsikring til vognkaskodækningen. Det betyder, at din campingvogn er dækket på samme måde, som din kaskoforsikrede bil, når du kører i udlandet. Campingvognen er dækket i forhold til skader, der opstår som følge af kørsel, bugsering eller flytning i øvrigt.

 

Kaskodækning for trailer og andre påhængsvogne

Kaskoforsikringen dækker enhver skade på påhængsvognen, hvis skaden ikke er direkte undtaget i betingelserne. Kaskoforsikringen dækker i Europa samt i de lande uden for Europa, der er tilsluttet "grøntkort-ordningen". Det betyder, at kaskoskader der sker i udlandet bliver dækket på samme måde, som hvis den var opstået i Danmark.

 

Redningsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med uheld i udlandet, fx hjemtransport af traileren. De fuldstændige betingelser for redningsforsikringen fremgår af "SOS-servicekortet" - kendt som "det røde kort".

 

Du kan få det røde kort ved henvendelse til Krifa Forsikring Agentur på telefon 8227 8228 eller 

Bestil rødt kort her

 

 

Få et tilbud

Få et samlet tilbud, der passer til dine behov.  

 

Vil du ændre din forsikring?