Rødt og grønt kort

Skal du på ferie i udlandet med din bil, er det grønne og røde kort dit bevis på, at din bil er forsikret.

Det røde kort viser din bil er kaskoforsikret med redningsforsikring hos SOS

Dækker i Europa, i Rusland indtil Ural, Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran.

 

Følgende kaskoforsikrede køretøjer har automatisk en redningsforsikring i udlandet:

  • Person-, vare- og lastvogne hvor den tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons
  • Motorcykler, scootere og registreringspligtige knallerter
  • Særskilt kaskoforsikrede påhængs-/campingvogne til ovennævnte køretøjer.

Det røde SOS-kort giver svar på, hvornår du kan få hjælp fra redningsforsikringen. Desuden har du på kortet telefonnummeret til SOS' alarmcentral i København, hvis du skulle komme ud for et uheld på turen til udlandet.  

 

Kortet giver bl.a. ret til vejhjælp, bugsering, fremskaffelse af reservedele, bjærgning, starthjælp og døroplukning. Kortet kan også give ret til betaling af fx uforudsete hotelophold og hjemtransport.  

 

Forsikringsoplysningen anbefaler, at man har det røde kort som tegn på bilens kaskoforsikring og den originale registreringsattest med på bilferien - uanset hvor i Europa ferien går hen   

 

Det grønne kort viser din bil er ansvarsforsikret

Forsikringsoplysningen og Vejdirektoratet melder officielt ud, at det grønne kort ikke længere er nødvendigt i alle EU-lande samt Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien.  

 

Hvis man skal på bilferie uden for EU-landene og Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien skal man fortsat medbringe det grønne kort.    

 

 

Hvor skal grønt kort bruges?

I nogle lande skal man vise sit grønne kort ved grænsen for at kunne køre ind i landet.  

 

Turkis farve

Grønt forsikringskort er ikke nødvendigt. Opstår der problemer med manglende grøn kort i et af disse lande, skal du rette henvendelse til SOS International på +45 70 10 50 50.  

 

Grøn farve

Grønt forsikringskort skal medbringes.  

 

Rød farve

Grønt forsikringskort er ugyldigt. Forsikring vil ofte kunne købes ved grænsen.  

 

 

 

 

Bestilling af kort

Hos Krifa Forsikring Agentur kan du gratis bestille det røde og/eller dit grønne kort.