Familieforsikring - indbo og ansvar - købt før 01-11-11
Både indbo- og ansvarsforsikring er inkluderet i familieforsikringen. Derudover kan du sammensætte en familieforsikring, der dækker lige netop dine behov.
Indboforsikring
Indboforsikringen dækker dit indbo, stort som småt, mod brand, kortslutning, vandskade, tyveri og hærværk. Forsikringen kan dække flere forsikringssteder under forudsætning af, at disse er beboet hele året. Cykler er også inkluderet i indboforsikringen. Indboforsikringen dækker tyveri af cykler ligegyldigt hvor cyklen befinder sig. Du skal dog huske, at cyklen skal være aflåst med en godkendt cykellås, samt at du skal kunne oplyse cyklens stelnummer.
Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikringen er så at sige familiens sikkerhedsnet. Den træder til, hvis en i familien kommer til at forvolde skade på personer eller andres ting. Kommer du fx til at gå ud foran en cyklist, så cyklisten vælter og kommer til skade, træder din ansvarsforsikring i kraft og dækker de skader, der er sket på såvel cykel som cyklist.
Unikke fordele 
Krifa Familie Plus gælder ikke kun for dig, men også for din familie. Flytter dine børn hjemmefra, er de også dækket af din familieforsikring, indtil de stifter deres egen familie eller fylder 21 år.
Med en Krifa Familie Plus kan du få unikke fordele, bl.a.:
- Dækning for dybfrostskader, gælder også selvom det er dig selv, der er kommet til at afbryde strømmen
- Dækning for funktionssvigt i elektriske apparater, der er købt som nye inden for de sidste fire år.
- Lejerskadedækning, hvis du som lejer har ansvar for glas/kumme og hårde hvidevarer, gælder også for børn omfattet af forsikringen.
Sammensæt selv din forsikring
Du har muligheden for selv at sammensætte din familieforsikring. Vælg mellem:
Få et tilbudVi giver dig et samlet tilbud, der passer til dine behov |
 |
Vil du ændre din forsikring?